PRESSEMEDDELELSE
København, Danmark – 20. februar 2025 –
Medicinrådets afvisning af adjuverende behandling med Alectinib til ALK-positiv lungekræft i stadium III vækker alvorlig bekymring hos patientforeningen ALK Positiv Danmark. Beslutningen fratager danske patienter en behandling, der kan forhindre sygdommen i at udvikle sig til uhelbredelig lungekræft.
ALK-positiv lungekræft er en aggressiv kræftform, der typisk rammer yngre patienter, ofte under 50 år og stadig på arbejdsmarkedet. Disse patienter er i deres bedste alder, mange med familie og børn, hvor en markant forlænget overlevelse har enorm betydning – både personligt og samfundsøkonomisk. Behandling med en TKI-hæmmer som Alectinib har vist sig at give bedre overlevelse og livskvalitet uden de alvorlige senfølger, der ofte følger med kemoterapi.
“Denne beslutning er dybt problematisk og endnu et eksempel på, hvordan Danmark sakker bagud i kræftbehandlingen. Vi risikerer at efterlade patienter uden den bedste tilgængelige behandling og dermed svigte en gruppe mennesker, der ellers kunne have mange gode år foran sig,” udtaler foreningens formand, Irfan Gilani.
En fejlagtig antagelse om kurativ behandling
Medicinrådets beslutning om at afvise adjuverende behandling med Alectinib hviler på en forudsætning om, at ALK-positiv lungekræft i stadium III kan helbredes med kirurgi og/eller stråling alene. Men virkeligheden er en anden. I ALINA-studiet havde 93,6 % af patienterne, der fik Alectinib, ikke oplevet tilbagefald efter to år, sammenlignet med kun 63,7 % i kemoterapigruppen. Dette svarer til en konservativt beregnet reduktion i tilbagefaldsrisiko på over 50% hvilket tydeligt viser, at den nuværende standardbehandling ikke er tilstrækkelig til at forhindre sygdomsprogression og risikoen for en uhelbredelig tilstand.
Som Irfan Gilani, formand for ALK Positiv Danmark, udtaler: “Det betyder, at en markant forlængelse af overlevelsen ikke kun har en livskvalitetsmæssig gevinst, men også en betydelig samfundsøkonomisk effekt. Disse patienter er ofte i deres bedste erhvervsaktive alder, mange med små børn, og deres forlængede levetid vil have en enorm værdi for samfundet.”
Dette er endnu et eksempel på, hvor ensidig Medicinrådets funktion og begrundelse er, når de sidder og prioriterer ud fra begrænsede præmisser, uden at tage højde for de brede samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige fordele, som adjuverende behandling kan medføre.
En kortsigtet økonomisk vurdering med store menneskelige konsekvenser
Det reelle problem bag afvisningen af Alectinib som adjuverende behandling er ikke selve økonomien, men Medicinrådets konservative risikovurdering. Rådet har vurderet, at prisen på Alectinib ikke står mål med den potentielle gevinst sammenlignet med kemoterapi, da de mener, at data endnu ikke er modne nok til at dokumentere en bedre samlet overlevelse (OS). Denne vurdering er imidlertid problematisk, da den overser den veldokumenterede fordel ved sygdomsfri overlevelse, som tydeligt fremgår af ALINA-studiet. Her viser Alectinib en markant bedre sygdomsfri overlevelse sammenlignet med kemoterapi.
At forhindre tilbagefald er ikke kun afgørende for patienternes livskvalitet, men også en økonomisk bæredygtig strategi. Patienter med ALK-positiv ikke-småcellet lungekræft har høj risiko for tilbagefald i centralnervesystemet, hvilket kræver intensiv og kostbar behandling. Adjuverende Alectinib kan forhindre disse alvorlige tilstande og forbedre både patienternes prognose og sundhedsvæsenets langsigtede ressourceforbrug.
Danske patienter risikerer at blive efterladt i forhold til patienter i andre lande, hvis vi skal vente på endelig opfølgelig i en periode på 10-20 år, før Medicinrådet mener data er modne nok.
Alectinib er allerede godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og anbefalet som standardbehandling af de førende eksperter på området. Ved at afvise adjuverende Alectinib i Danmark frarøver man patienter en veldokumenteret mulighed for et liv uden tilbagefald og potentielt en bedre langtidsprognose.
Som Irfan Gilani, formand for ALK Positiv Danmark, udtaler: “Det er problematisk, at Medicinrådet venter på langsigtede overlevelsesdata, når der allerede er stærk evidens for, at Alectinib forbedrer patienternes prognose. Det er en forældet tilgang, der bør revurderes, da det bogstaveligt talt koster liv.”
Speciallæge i onkologi og ALK-ekspert, ph.d. Edyta Maria Urbanska, har tidligere understreget: “Hvis vi investerer i behandlingen nu og reducerer risikoen for tilbagefald, minimerer vi behovet for omfattende behandling senere. Det betyder ikke blot en bedre prognose for patienterne, men også en mere ansvarlig anvendelse af sundhedsressourcer.” (Kilde: Pressemeddelelse, Dagens Pharma v. Kristian Sjøgren, 10/12/2024).
At afvise adjuverende Alectinib baseret på en forsigtig økonomisk vurdering risikerer at koste mere på lang sigt – både menneskeligt og økonomisk. En beslutning, der tager højde for både den dokumenterede effekt og de økonomiske implikationer, vil ikke blot give danske patienter en bedre fremtid, men også sikre en mere bæredygtig brug af sundhedsbudgettet.
Langsom og Rigide Beslutningsprocesser Hæmmer Adgang til Livsforlængende Behandling
”Medicinrådets beslutningsproces er alt for langsom og rigid – særligt når det gælder sjældne kræftformer som ALK-positiv lungekræft. Det er ikke første gang, at livsforlængende medicin til ALK-positive patienter afvises, fordi Medicinrådet lægger for stor vægt på fase 3-studier eller afviser behandlinger med kortere opfølgningsperioder. Dette gentagne mønster betyder, at patienter risikerer at miste værdifulde behandlingsmuligheder – med alvorlige konsekvenser til følge”, siger Irfan Gilani.
Men ansvaret hviler ikke kun på Medicinrådet. Vi er opmærksomme på, at ALK-positiv lungekræft er en relativt lille patientgruppe, men netop derfor er det vigtigt, at både Medicinrådet og medicinalindustrien samarbejder om at sikre en prisstruktur, der gør behandlingen tilgængelig. Det er uacceptabelt, at patienterne bliver ofre for økonomiske forhandlinger mellem virksomheder og myndigheder.
Konsekvenserne af Medicinrådets beslutning er, at danske patienter ikke får adgang til en potentielt livsreddende behandling. Vi opfordrer til, at beslutningen revurderes, og at der skabes større transparens i den politiske proces, som ligger til grund for prioriteringerne i det danske sundhedsvæsen.